Hvad betyder transformation?

Hos The Art of Transformation tror vi på at kunsten kan starte transformation i mennesket. Men hvad betyder transformation egentligt? Ordet transformation kender vi fra overgangsritualet, som det er set i mange indianske samfund, hvor man går fra et stadie til et andet. Fra barn til voksen. I vores samfund i dag er noget af det tætteste vi kommer på et overgangsritual konfirmationen. Ved at gøre noget bestemt, da udvikler man sig, forandre sig: Transformeres. 

The Art of Transformation kan ikke helbrede deltagerne for traumer etc. Kunsten kan ikke fjerne smerten. Men traumernes indadvendte energier, som kan forårsage meget smerte og tynge mennesket ned, kan transformeres til en styrke, som kan bruges positivt i livet. Herunder til at dyrke og pleje dig selv som et friere menneske. The Art of Transformation handler om at gøre det sårbare og indadvendte til en kreativ og personlig kraft, som kan bruges konkret og på positive måder.

Transformations cirkel

Hvis vi derimod tillader, at lægge an til dialog ved at lukke op for os selv overfor andre mennesker, så kan transformationens cirkel starte sin bevægelse. Transformationens cirkel sættes i bevægelse, når du erkender sandheden og starter dialogen med dig selv og de mennesker, der er omkring dig. At erkende sandhed og starte dialog er to ting i vekselvirkning.

Et af hovedpunkterne i The Art of Transformations agenda er, at finde sprog for det, der er svært at tale om. Vi underkender derfor ikke, at den historie der skal italesættes, nødvendigvis ikke bare kan beskrives med ord, som vi kender dem til dagligt. Kunsten – kreativitet – er den sprogstamme, som The Art of Transformation ønsker at udvikle på, og gennem konkrete redskaber, stille det nye sprog til rådighed, for den der ønsker at genopdage sine indre ressourcer. Når du har lukket op, begynder du at genvinde, eller at finde, din personlige integritet. Det sker fordi du tillader traumets energi at blive transformeret til potentiale, igennem kunsten som sprog. Derfra styrkes sandheden og kreativiteten og transformationen bliver derfor en kontinuerlig proces.

Dysfunktionens cirkel

Når vi taler om, at traumer er tabubelagte, så skyldes det rytmer i vores samfund – nogle ofte ubevidste anvendte regler som er svære at bryde. I modellen for dysfunktionens cirkel, beskrives det hvordan, at de dysfunktioner, som medføres af traumets tag i mennesket, konstant kan genskabes, når man mangler mulighed for at kunne tale frit om svære personlige oplevelser, og dermed ikke bryde med offerrollen. Dermed fastholdes vedkommende i dysfunktion.

Tabu forårsages af kulturelle normer: Det taler vi ikke om. Man kan derfor heller ikke slippe ud af offerrollen, som man fortsat holder sig selv i, ved at være bundet til smerten. Det påvirker ens måde at omgive sig med andre mennesker på, samt ens selvbillede. Dertil følger desuden skammen, som medfører mindreværd og ensomhed. Og sådan fortsætter de dysfunktioner, der kan følge med et traume – så længe vi ikke kan tage brodden ud, lige så længe vil vi opleve ikke at kunne starte en dialog og dermed aftabuisere emnet